Sparekassen Farsø
Til ForsidenSparekassen FarsøSøgBliv kunde i Sparekassen FarsøKontakt osNetbank
Om SparekassenSpecielle tilbudNyhederErhvervPrivatSelvbetjeningForeningerBoligLinksBørn og Unge

Sparekassens tavshedspligt

Tavshedspligt
Sparekassen Farsøs medarbejdere har tavshedspligt om Deres forhold og må ikke uberettiget videregive eller udlevere oplysninger, som de på grund af deres arbejde i Sparekassen Farsø har fået kendskab til. Reglerne for tavshedspligten følger bl.a. af lov om finansiel virksomhed.

Videregivelse af oplysninger
For at kunne opfylde aftaler med Dem, f.eks. overførsel af beløb til andre, videregives de oplysninger om Dem, som er nødvendige for at identificere Dem og gennemføre aftalen.

Oplysninger videregives til offentlige myndigheder i det omfang, lovgivningen kræver det, for eksempel oplysninger til skattemyndighederne.

Misligholder De Deres forpligtelser over for Sparekassen Farsø, kan Sparekassen indberette Dem til kreditoplysningsbureauer og/eller advarselsregistre i overensstemmelse med de regler, der gælder herfor.

Sædvanlige oplysninger om Deres kundeforhold f.eks. navn, adresse og CPR-nr. kan videregives til brug for varetagelse af administrative opgaver for Sparekassen Farsø.

Videregivelse af oplysninger indenfor koncernen
Sparekassen Farsø kan videregive kundeoplysninger til andre selskaber i koncernen efter følgende retningslinier:

Sparekassen Farsø kan videregive kundeoplysninger, hvis De har givet Deres samtykke. Alle Sparekassen Farsøs koncernselskaber er underlagt tavshedspligt.

Sædvanlige kundeoplysninger kan umiddelbart kun videregives til andre selskaber i den koncern, som Sparekassen Farsø er en del af, til brug for varetagelse af administrative opgaver, såsom kreditvurdering og kundeadministration i overensstemmelse med reglerne i lov om finansiel virksomhed.

Formålet med videregivelsen er at kunne yde optimal rådgivning til Dem uanset hvilken afdeling eller hvilket selskab, De henvender Dem til.

Samtykke
For til enhver tid at kunne yde Dem den bedste service, kan Sparekassen Farsø bede Dem om Deres samtykke til at videregive oplysninger til brug for rådgivning og markedsføring. Dette er naturligvis frivilligt. Samtykket kan altid ændres eller trækkes tilbage.

Generelle kundeoplysninger
Sparekassen Farsø kan videregive generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, til andre koncernselskaber og virksomheder ejet af flere finansielle virksomheder i forening. Der skal dog være tale om, at Sparekassen Farsø har en grund til at give oplysningerne videre, og at dette ikke strider mod Deres interesser. Generelle kundeoplysninger er f.eks. navn og adresse.

Indsigt i Sparekassen Farsøs behandling af personoplysninger
De kan altid få oplysning om, hvilke oplysninger om Dem, Sparekassen Farsø behandler. Hvis De ønsker et skriftligt svar, kan Sparekassen kræve et gebyr.

Fejl i Sparekassen Farsøs oplysninger
Hvis Sparekassen Farsø bliver opmærksom på, at der er fejl i oplysninger om Dem, eller oplysningerne er vildledende, vil oplysningerne straks blive berigtiget eller slettet. Sparekassen Farsø vil samtidig underrette datterselskaber og andre, hvortil der er videregivet forkerte eller vildledende oplysninger herom.

Indsigelse mod markedsføring
De kan til enhver tid meddele Sparekassen Farsø, at De ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale fra Sparekassen.

Klage over Sparekassen Farsøs behandling af oplysninger
Hvis De er utilfreds med Sparekassen Farsøs behandling af personoplysninger m.v., kan De klage til Sparekassen eller til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K.


Vision, mission & værdier
Vedtægter
Ledelsen
Bestyrelsen
Corperate governance
Revisionsudvalg
Repræsentantskab
Statsgarantiordningen
Garantifonden for indskydere og investorer
Ledige stillinger
Regnskab
Afdelinger og medarbejdere
Aalborg
Viborg
Prisblad
Sparekassens tavshedspligt
Klageansvarlig
Sådan skifter du pengeinstitut
Sund Sparekasse