Sparekassen Farsø
Til ForsidenSparekassen FarsøSøgBliv kunde i Sparekassen FarsøKontakt osNetbank
Om SparekassenSpecielle tilbudNyhederErhvervPrivatSelvbetjeningForeningerBoligLinksBørn og Unge

Sparekassen Farsø 
- en god basisdrift påvirkes af den økonomiske krise

MJ(1).jpgRegnskabet for første halvår 2009 bærer præg af en fortsat positiv udvikling i den basale bankdrift, og en meget negativ påvirkning af en finansiel krise, der for nogle virksomheder og kunder er på vej over i en økonomisk krise.

Den fortsatte positive udvikling af basisdriften fra 23,5 mio. kr. i første halvår 2008 til nu 39,3 mio. kr., er et naturligt resultat af de sidste 5 års udvikling i sparekassen. Stigningen skyldes primært 2 ting – nemlig flere forretninger med kunder og samtidig er det lykkedes at nedsætte omkostningerne, siger direktør Mogens Jensen.

De positive elementer i regnskabet påvirkes desværre meget kraftigt af flere ting.
Tab og nedskrivninger på i alt 41,6 mio. kr. i forhold til 2,2 mio. kr. i 2008. Heraf stammer 6 mio. kr. direkte fra tab under den solidariske deltagelse i Bankpakke 1, der for halvåret har medført en samlet udgift på 14,8 mio. kr. Den generelle positive udvikling i værdien af aktier og obligationer, har vi desværre heller ikke fået glæde af i fuldt omfang, da kursgevinsten her modsvares af et fald på 15 mio. kr. på en række illikvide aktier. Et underskud i datterselskaberne på 5 mio. kr. skyldes mindre forretningsaktivitet både i Finanshuset Farsø og hos De Aktive Mæglere og desuden byggeriet i Farsø, der påvirker resultatet negativt med 3 mio. kr.

Byggeriet er nu færdigt til rette tid og inden for budgettet. Det er glædeligt, at kunderne og medarbejderne oplever en klar forbedring af mulighederne for kundesamtaler og et godt arbejdsmiljø, siger Mogens Jensen.

Samlet giver det et underskud i første halvår 2009 på 15 mio. kr. før skat. Resultatet er ikke tilfredsstillende, men det positive er en god og stærk drift, der understøttes af et stort engagement hos vores medarbejdere og positive relationer til tilfredse og loyale kunder.

Sparekassen er efter flere års vækst inde i en konsolideringsfase. Det samme ses også hos vores kunder. Det er årsagen til, at det samlede udlån er faldet med 4,1 %.
Sparekassens solvens er siden sidste år øget med 1 % til 12,7 %, hvor lovens krav er 8 %.
Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet er på hele 108,4 %.

Sparekassens fremtidige økonomiske resultater vil fortsat være påvirket af den finansielle og økonomiske krise i samfundet og lokalområdet. Hvor dyb og hvor lang krisen bliver i sparekassens primære forretningsområde kan være vanskeligt at spå om. Vores opgave er at sikre en god sparekasse for kunderne, medarbejderne og lokalområdet slutter direktør Mogens Jensen.

De væsentligste punkter fra Sparekassen Farsø's halvårsregnskab 2009

 (Tal i mio. kr.) 1. halvår 2009  1. halvår 2008 
 Drift:    
 Netto rente- og gebyrindtægter +84,1  +68,7 
 Omkostninger -45,1  -45,5 
 Andre ordinære indtægter +0,3  +0,2 
 BASISDRIFT +39,3  +23,5 
 Kursregulering +1,2  -10,6 
 Datterselskaber -5,1  -5,9 
 Garantiprovision - statsgaranti -8,8  +0,0 
 Tab og nedskrivninger -41,6  -2,2 
 Resultat før skat -15,0  +4,7 
 Skat +2,0  -2,2 
 Resultat -13,0  +2,5 

 

 Balance:    
 Udlån 2.905,4  3.132,3 
 Indlån 2.520,3  2.511,2 
 Egenkapital 356,6  387,5 
 Balance 3.938,2  4.120,9 
 Garantier 1.560,9  1.498,8 
 Forretningsomfang 6.986,6  7.142,3 

 

Læs hele halvårsregnskabet her

 





Vision, mission & værdier
Vedtægter
Ledelsen
Bestyrelsen
Corperate governance
Revisionsudvalg
Repræsentantskab
Statsgarantiordningen
Garantifonden for indskydere og investorer
Ledige stillinger
Regnskab
Afdelinger og medarbejdere
Aalborg
Viborg
Prisblad
Sparekassens tavshedspligt
Klageansvarlig
Sådan skifter du pengeinstitut
Sund Sparekasse