|
Ulykkesforsikring i Privatsikring En ulykkesforsikring skal give dig en økonomisk håndsrækning, hvis du bliver invalid efter en ulykke. Vores ulykkesforsikring udbetaler erstatning fra 5% eller 10% varigt mén. Pengene kan bruges til alt: Hjælpeindretninger i din bolig, medicin, privathospital eller rekreation - det bestemmer du selv. Hvorfor er en ulykke bedre dækket i Privatsikring? Hos Privatsikring er en ulykke simpelthen ”en pludselig hændelse, der forårsager personskade”. Det betyder, at flere skader nu er omfattet af ulykkesforsikringen, lige fra løfteskader til besvimelsesskader, bare de sker pludseligt. Her er nogle eksempler på skader, som Privatsikring vil kunne dække som ulykke: - Peter skal flytte sin sofa, og idet han løfter, mister han balancen, og det giver et smæld i ryggen. Diskusprolapsen medfører et varigt mèn på 30%, som giver invaliditetserstatning. Derudover dækkes udgiften til kiropraktorbehandling.
- Monica får et ildebefindende på badeværelset og besvimer. I faldet rammer hun flisegulvet, så hun ødelægger 4 tænder. Ulykkesforsikringen med tandskadedækning betaler tandlægeudgifterne fuldt ud.
- Poul spiller fodbold med sine børn og falder uheldigt, da han skal tæmme en bold. Et ledbånd bliver revet over, men det medfører ikke noget varigt mén. Til gengæld er der udgifter til genoptræning hos en fysioterapeut, og det betaler ulykkesforsikringen.
| Heltid eller fritid? Det kan være svært at skelne mellem arbejdstid og fritid. Udfører du arbejde - lønnet eller ulønnet - for andre (vennetjenester), er det arbejdstid. Det gælder f.eks., hvis du hjælper naboen med at skubbe hans bil i gang eller bygge hans carport. Og ved ulykke i arbejdstiden er du ikke dækket af en fritidsulykkesforsikring. Derfor anbefaler vi altid en heltidsulykkesforsikring - så er du dækket hele døgnet. Du vælger selv, hvor meget du vil have dækket Ud over invaliditetsdækningen kan du vælge en række dækninger for at tilpasse forsikringen efter dit eget behov. På den måde betaler du for det, du har brug for - og kun det. Tillægserstatning Kommer du ud for en alvorlig ulykke, der medfører invaliditet på 30% eller derover, fordobler vi din udbetaling. Eksempelvis kan en diskusprolaps blive vurderet til 30% varigt mén. Har du valgt en forsikringssum på 1.000.000 kr. ved invaliditet og tillægserstatning, vil du ved 30% invaliditet få udbetalt erstatning på 600.000 kr. i stedet for 300.000 kr. Tandskade - men også tyggeskade Har du valgt tandskadedækning, dækker vi skade på dine tænder i forbindelse med en pludselig hændelse; men derudover dækker vi også skader på tænderne i forbindelse med spisning, hvis der har været en unormal genstand i maden - f.eks. en sten i rugbrødet. Sygdomsinvaliditet Nogle sygdomme kan medføre invaliditet. Også her vil det være rart med en erstatning. Vælger du sygdomsinvaliditet til din ulykkesforsikring, er du dækket mod invaliditet som følge børnelammelse, smitsom hjernebetændelse og dissemineret sklerose samt blindhed som følge af øjensygdomme. Børn
Børn skal naturligvis også være omfattet af en ulykkesforsikring. Hos Privatsikring dækker børneulykkesforsikringen hele døgnet, også hvis børnene kommer til skade i forbindelse med et even-tuelt fritidsjob, eller mens de løber et ærinde for naboen. Du skal kun købe én børneulykkesforsikring hos os - den omfatter nemlig alle dine børn indtil det 18. år. Sportsskader Langt de fleste dyrker sport enten som motionister eller i konkurrence. Og der sker også ulykker ved sport, der kan medføre invaliditet. Vores ulykkesforsikring omfatter de fleste sportsgrene, f.eks. ishockey, kampsport, ridning, håndbold og fodbold, men også mere ekstreme sportsgrene som eksempelvis dykning, bungy-jump, river-rafting, rapelling og klatring på klatrevæg. Boksning, faldskærmsudspring, motorløb og bjergklatring er det, vi kalder farlig sport, og det dækker vi ikke på den almindelige ulykkesforsikring. Du kan vælge en tilvalgsdækning, hvis du dyrker en af disse sportsgrene. Straks-erstatning Hvis du ved et ulykkestilfælde f.eks. brækker et ben, kan det for en periode medføre nogle besværligheder i hverdagen. Hvordan skal du klare opgaverne derhjemme, handle ind, hente og bringe børn, komme til og fra arbejde og så videre. Måske kunne det være rart at købe sig til hjemmeservice eller lignende. Hjælpen kan du betale med vores Straks-erstatning. Dækningen giver dig en udbetaling på 1% af invaliditetssummen på din ulykkesforsikring ved udvalgte skader, f.eks. brud på arme og ben, overrevet akillessene eller korsbånd. Udbetalingen sker senest 14 dage efter, at du har anmeldt skaden til os, og den er uafhængig af, om du bliver invalid. En forsikringssum ved invaliditet på 1.000.000 kr. giver en Straks-erstatning på 10.000 kr., som du frit kan disponere over og f.eks. betale ”hjemmehjælpen” med. Hvis du sammenligner vores ulykkesforsikring med andre, skal du lægge mærke til:
- Er det den nye og brede ulykkesdefinition? - ”pludselig hændelse, der forårsager personskade”
- Dækker den under arbejde eller kun i fritiden?
- Er tyggeskader dækket af tandskadedækningen?
- Omfatter børneulykkesforsikringen alle børnene, og er de dækket ved evt. fritidsjob?
- Fordobles erstatningen ved invaliditet på 30% og derover?
- Er du dækket ved sport - f.eks. dykning og kampsport?
- Kan du få Straks-erstatning?
| 
|