|
Fra 1. november 2007 gælder nye regler for investeringsrådgivning og handel med værdipapirer. Reglerne tager udgangspunkt i et EU-direktiv, ”Markets in Financial Instruments Directive”, i daglig tale MiFID.
De nye regler Formålet med de nye regler er, at øge din beskyttelse som investor. Reglerne fastlægger dine og vores vigtigste rettigheder og pligter, når Sparekassen Farsø; - rådgiver dig om investering
- gennemfører eller formidler ordrer fra dig, uden at vi rådgiver dig om investering
Dine rettigheder og forpligtelser afhænger af, om du er detailkunde eller professionel kunde. Detailkunder har krav på flere informationer og er bedre beskyttet end professionelle kunder. Det er dog stadig dit valg, om du ønsker rådgivning. Rådgivningen vil først finde sted efter gennemførsel af tests, hvor egnetheden af produktet i forhold til dig undersøges. Hvis vi skal rådgive dig Når vi skal rådgive dig om pleje af din portefølje og investering i værdipapirer og andre finansielle instrumenter, skal du bl.a. oplyse Sparekassen Farsø om: - dit kendskab til og erfaringer på det investeringsområde, som er relevant for den specifikke type produkt eller tjenesteydelse
- din finansielle situation
- dit formål med at investere
Disse oplysninger er nødvendige for, at vi kan anbefale dig de konkrete værdipapirer og/eller andre finansielle instrumenter, der er egnet for dig. Hvis du ikke oplyser Sparekassen Farsø om dette, må vi ikke rådgive dig om investeringer eller pleje af din portefølje. Sparekassen Farsø anvender dine oplysninger, når vi rådgiver dig. Du er derfor forpligtet til at oplyse os om eventuelle ændringer i dine oplysninger.
Ud fra dine oplysninger skal vi teste om produktet eller ydelsen er egnet for dig (egnethedstest). Det betyder, at vi skal vurdere om: - du har kendskab og viden nok til at kunne overskue de risici, der er ved handlen eller plejen af din portefølje
- din økonomi kan bære de risici, der er ved handlen i forhold
til formålet med investeringen - produktet eller ydelsen opfylder dit mål med investeringen
For at afklare dette skal du svare på en række spørgsmål om din holdning til risiko, horisont og afkast i forhold til investeringen. Dette vil danne baggrund for dokumentation mellem dine oplysninger og vores vurderinger i: - beskrivelse af din økonomi, risikoprofil mv.
- forslag til fordeling mellem forskellige typer værdipapirer mv.
Handel uden investeringsrådgivning Ydes der ikke rådgivning i forbindelse med investering, kræves egnethedstesten ikke længere udført. Der skal for detailkunder i bestemte tilfælde i stedet udføres en hensigtsmæssighedstest. Hensigtsmæssighedstest Anmoder du om at få udført eller formidlet en ordre vedrørende komplekse finansielle instrumenter, anmoder vi dig om at oplyse om dit kendskab til og erfaring med det investeringsområde, som er relevant for den type produkt eller det investeringsområde, du efterspørger. Formålet hermed er, at sikre du forstår de risici, der er forbundet med investeringen. Finder vi, at det produkt eller den ydelse, du anmoder om, ikke er hensigtsmæssig for dig, er vi i forpligtet til at gøre dig opmærksom på dette. Ordreudførelse (”execution only”) Du kan handle med følgende værdipapirer, uden at vi rådgiver om investering og uden vi tester om produktet eller ydelsen er hensigtsmæssig for dig: - aktier, der kan handles på OMX Den Nordiske Børs København, eller et tilsvarende reguleret marked i Danmark, i EU, i lande som EU har indgået aftale med på det finansielle område eller tilsvarende markeder i tredjelande
- statsgældsbeviser, statsobligationer, realkreditobligationer og andre gældsinstrumenter, der ikke omfatter et afledt instrument
- andele i danske investeringsforeninger eller tilsvarende investeringsinstitutter omfattet af EU´s direktiv 85/611/EØS (UCITS)
- Hvis du afgiver en specifik instruks i disse værdipapirer, har vi pligt til at udføre ordren efter din instruks. Vi skal derfor ikke vurdere om produktet eller ydelsen er hensigtsmæssig for dig. Du kan afgive instruksen i vores afdelinger, via telefon eller Netbank.
Accept af vores nye regler for handel med værdipapirer Sparekassen Farsø oplyser dig hermed om nye regler for handel med værdipapirer og for interessekonflikter. Vi kan her på siden fremover varsle om ændringer i disse forhold. Første gang du handler værdipapirer med Sparekassen Farsø efter 1. november, accepterer du både de nye regler samt at vi kan varsle ændringer på www.sparfar.dk. Du vil fra den 1. november først kunne handle finansielle instrumenter efter accept af basisaftalen, som er en aftale der vil erstatte din nuværende depotaftale. For handel via netbank skal du give din accept på ordreudførelsespolitikken, hvilket kan ske via Netbank eller i din lokale filial. Med de nye oplysninger, som du ifølge de nye regler skal give os, kan vi rådgive dig endnu bedre om dine investeringer. Vil du vide mere kan du læse vore betingelsesfolder. Hent den her  Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din rådgiver.
|