Sparekassen Farsø
Til ForsidenSparekassen FarsøSøgBliv kunde i Sparekassen FarsøKontakt osNetbank
Om SparekassenSpecielle tilbudNyhederErhvervPrivatSelvbetjeningForeningerBoligLinksBørn og Unge

Halvårsrekord fra Sparekassen Farsø

Sparekassen Farsøs halvårsregnskab er det bedste nogensinde. Dermed bliver 2006 endnu et i striben af rekordår, som sparekassen har oplevet de seneste mange år.

Et godt regnskabHistorisk lav arbejdsløshed, byggeboom, låneomlægninger og det generelle opsving er alle faktorer, der de senere år har givet genlyd i Sparekassen Farsøs regnskaber. Og 2006 bliver ingen undtagelse.

Det netop afsluttede halvårsregnskab viser et rekordresultat før skat på 23,2 mio. kr. mod 22 mio. kr. i samme periode sidste år. Går man blot to år tilbage – til 2004 – endte det samlede årsresultat før skat på 25,1 mio. kr. Dermed har Sparekassen Farsø næsten fordoblet sin indtjening på to år.

I mange år har Sparekassen ikke forhøjet et eneste gebyr, så den altoverskyggende forklaring på den øgede indtjening er kundernes sunde økonomi og optimisme, der giver flere investeringer og mere indlån og udlån i Sparekassen.

Men trods en stigning i udlånet de seneste seks måneder i forhold til de første seks måneder af 2005 på godt 60 pct., er Sparekassens rente- og gebyrindtægter ”kun” steget 14,2 pct. til 55,8 mio. kr.

Øget konkurrence
Ifølge sparekassedirektør Mogens Jensen skyldes det, at konkurrencen mellem banker og sparekasser er øget. "Selvom vi har pæn nettotilgang af kunder, så får kunderne også fordelene af, at Sparekassen har en god økonomi i form af attraktive priser. Vi vil naturligvis kunne tilbyde vore kunder mindst ligeså gode betingelser, som de kan finde ethvert andet sted," siger Mogens Jensen.

En anden årsag til, at udlånet er steget så kraftigt de sidste seks måneder er, at Sparekassen satser mere på såkaldte projektfinansieringer – kortere lån på mellem 1 og 3 år – bl.a. finansiering af alt fra vindmølleprojekter til udlejningsejendomme i ind- og udland.

Årets flotte resultat er også præget af kursreguleringer, hvor tabet kun har været halvanden mio. kr. Set i lyset af at renten er steget, obligationskurserne er faldet og et uroligt aktiemarked, er tabet alligevel på et acceptabelt niveau. Derudover er posten ”tab- og hensættelser” endt på et plus på hele 3 mio. kr. Det betyder med andre ord, at kundernes økonomi er blevet så god, at Sparekassen simpelthen kan føre penge tilbage fra ”tabskassen,” da tab og risiko på kunder er faldet markant.

Ingen faresignaler
”Der er fuld beskæftigelse for øjeblikket, og vi ser ikke nogen faresignaler på kort sigt. Der er mere efterspørgsel på arbejdskraft, end der udbydes – se blot på jobannoncerne i avisen for bl.a. træindustrien og detailhandlen. I Sparekassen har vi også selv problemer med at skaffe nok rådgivere. Den eneste udfordring jeg ser i fremtiden – både for os selv i Sparekassen og for samfundet som helhed – er, at vores vækst kan blive begrænset af mangel på arbejdskraft,” siger direktør Mogens Jensen.

Sparekassens udvikling
Sparekassedirektør Mogens JensenVæksten betyder samtidig, at Sparekassen overvejer en renovering og udbygning af hovedafdelingen i Farsø, der skal give plads til flere kunder og nye medarbejdere. Derfor planlægges der en udvidelse, der passer sammen med den nye bymidte.

En del af pengene fra det kommende og flotte årsresultat skal også investeres i den lokale udvikling.
”Vi er meget opmærksomme på, at vi bliver en del af en ny storkommune, og her vil vi være med til at styrke vores kerneområde, så det bliver en attraktiv del af Vesthimmerland. Vi vil fortsætte vores samarbejde med handelslivet, understøtte foreninger, støtte turismen samt deltage i byggemodninger og den generelle udvikling,” fastslår sparekassedirektør Mogens Jensen.

 

De væsentlige punkter fra halvårsregnskabet

(Tal i mio. kr.)

 Drift

1. halvår 2006 

1. halvår  2005

Ændering i beløb 

Ændring i % 

Netto rente- og gebyrindtægter55,848,9+6,9 +14,1 % 
Kursreguleringer-1,5+6,7-8,2-
Omkostninger36,228,8+7,4+25,7 %
Tab og hensættelser+3,0-6,1+9,1-
Resultat før skat23,222,0+1,2+5,5 %
Skat6,15,4+0,7+13,0 %
Resultat 17,216,6+0,6+3,6 %

 
 Balance

 1. halvår 2006

 1. halvår 2005

 Ændring i beløb

 Ændring i %

 Udlån2.034,51.269,9+764,6+60,2 %
 Indlån1.577,51.288,6+288,9+22,4 %
 Egenkapital291,4259,7+31,7+12,2 %
 Balance2.701,11.844,5+856,6+46,4 %
 Garantier1.095,0858,5+236,5+27,6 %



 

Vision, mission & værdier
Vedtægter
Ledelsen
Bestyrelsen
Corperate governance
Revisionsudvalg
Repræsentantskab
Statsgarantiordningen
Garantifonden for indskydere og investorer
Ledige stillinger
Regnskab
Afdelinger og medarbejdere
Aalborg
Viborg
Prisblad
Sparekassens tavshedspligt
Klageansvarlig
Sådan skifter du pengeinstitut
Sund Sparekasse