Garant i Sparekassen Farsø

Som garant opnår du en lang række økonomiske fordele.

Garantfordele

Garanter er sparekassens kernekunder og gode ambassadører. Opbakningen fra 6.000 garanter er vigtig for sparekassen både på det økonomiske og det menneskelige plan.

Sparekassen Farsø har en sund økonomi og som selvstændig garant-sparekasse kan vi bruge vores økonomiske og menneskelige ressourser til glæde for kunderne, lokalområdet og ikke mindst garanterne.

Garantkapital giver merindflydelse

Sparekasen Farsø er et selvejende pengeinstitut, hvor du som garant har medindflydelse på valget til sparekassens repræsentantskab, som er sparekassens øverste myndighed. Valget foregår hvert fjerde år og alle myndige garanter kan vælges.

Garantkapitalen er en del af sparekassens egenkapital. Garantkapitalen er vigtig for sparekassen, fordi den er med til at give sparekassen en økonomisk styrke og en frihedsgrad som et selvstændigt lokalt pengeinstitut.

Garanter kan tegne for min. 5.000 kr. og max. 50.000 kr. i garantkapital. Garanter som før 23.03.2009 har tegnet garantkapital under 5.000 kr. kan bibeholde dette.
Garantkapitalen er ikke dækket af Indskydergarantifonden.

Garantfordele - nu og i fremtiden

Reglerne for pengeinstitutternes fordele til aktionærer og garanter blev ændret i 2009, så der nu kun må være ét fordelsprogram og ikke opdelt i flere grupper, som vi har haft tidligere.

Også i fremtiden ønsker vi at belønne sparekassens garanter med gode fordele, så vi har tilpasset vores garanttilbud, så det følger de nye krav.

 

Vi har taget udgangspunkt i det eksisterende tilbud til +20 garanter (garanter der har mindst 20.000 kr. i garantkapital). Samtidig har vi givet en ekstra mulighed for unge garanter op til 28 år.

For nye garanter gælder ændringerne fra starten af 2010, mens ændringerne for nuværende garanter først skal være gennemført i løbet af 2010, så der er tid til at drøfte mulighederne med din kunderådgiver.