Ændringer i efterlønnen
Efterlønsbidrag kan udbetales skattefrit
Da efterlønsreglerne bliver ændret væsentligt, får personer under 60 år, der har betalt til efterlønsordningen, mulighed for at få betalt efterlønsbidrag tilbage skattefrit, i perioden fra 2. april til 1. oktober 2012. Har du indbetalt efterlønsbidrag i alle årene siden 1999, kan du få udbetalt omring 65.000 kroner.
Er det en god idé at få udbetalt pengene?
Det er meget vigtigt, at du nøje overvejer, hvad der er det rigtige for dig. Hvis du vælger at få dit efterlønsbidrag udbetalt, melder du dig samtidig permanent ud af efterlønsordningen, og har ikke chance for at fortryde. Om du skal trække dig ud af efterlønsordningen afhænger også af, hvor meget du sparer op til pension. Efterlønsudbetalingen afhænger af, hvor stor din opsparing er. Så har du en stor opsparing, vil du kun få ganske lidt udbetalt i efterløn, på trods af, at du indbetaler til ordningen.
Tjek selv dine pensionstal
Du kan få overblik over dine pensioner, ved at logge på Pensionsinfo via Netbanken. Vil du tjekke, om det kan betale sig at blive i efterlønsordningen, så kan du på Pensionsinfo finde de pensionstal (årlig udbetaling og engangsbeløb) du skal bruge til at beregne, om det kan betale sig for dig af fortsætte med efterlønsordningen.
Beregn selv
Beskæftigelsesministeriet har på deres hjemmeside en efterlønsberegner, hvori du kan indtaste alder og tallene fra Pensionsinfo og herefter beregne, hvad du vil få i efterløn.
Information fra A-kassen
Alle personer under 60 år, der har indbetalt efterlønsbidrag, bliver i perioden frem til april 2012 kontaktet af deres A-kasse med information om de nye regler og muligheden for at få deres efterlønsbidrag udbetalt.
Link:
Hvad betyder ordningen for dig? Beregn din efterløn
Du kan søge på navn, titel, e-mail, telefon eller afdeling