Tilbagetrækningsreform - efterløn eller ej...?

22. november 2011
Der er tidligere indgået forlig om tilbagetræknignsreformen mellem den tidligere VK-regering, Dansk Folkeparti og de Radikale. Reformen træder dog først i kraft når den er vedtaget i Folketinget.

Der sker blandt andet markante forringelser i efterlønnen, hvilket får betydning for mange, der ønsker at gå på efterløn fremover.

Det rejser et nyt spørgsmål!

Er det stadig en god ide at indbetale til efterlønnen? Eller skal jeg benytte mig af muligheden for, at få udbetalt efterløbsbidraget skattefrit, når det bliver muligt i 2012?

Det er et rigtig godt spørgsmål, som der ikke er noget entydigt svar på, for det afhænger nemlig af en række faktorer.

Formuechef Torben Pedersen fra Sparekassen Farsø anbefaler, at man går ind på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside - www.bm.dk - og vælger "Beskæftigelsesområdet". Under "Ydelser" vælges "Efterløn", og herefter kan beregningen laves ved at vælge "Hvor meget kan jeg få i efterløn".

Læs evt. mere om tilbagetrækningsreformen her.  pdf